Tip en ven     Sitemap  

Værkstedet

Værkstedet ALLANS AUTO er en rigtig landmekaniker. Det betyder at jeg ved rigtig meget om rigtig mange biler, og resten klares med de professionelle testere, der kan diagnostisere de fleste fejl. Og selvfølgelig er der kaffe på kanden, mens du venter!
 
Jeg startede værkstedet som deltids-enmandsvirksomhed med 1 lift i 2004. I dag er jeg på godt og vel fuld tid og værkstedet er udvidet, så der nu er plads til 3 lifte og en kørebanelift. Reservedele kommer fortrinsvis fra Mekonomen, der kører varetur op til 5 gange om dagen og i øvrigt er en af de få reservedelsleverandør i Danmark, der yder hele 3 års garanti på reservedele.
 
Mulighed for autotransport. Gratis afhentning/levering i fb.m. større reparationer og service.  I 2011 indgik jeg desuden aftale med Falck om supplerende autotransport, så i spidsbelastningsperioder rykker jeg ofte ud, når der er brug for Falck-assistance.
 
På værkstedet møder du mig, Allan S. Hansen, indehaver og automekaniker med 20 års erfaring og en lang række efteruddannelseskurser i bagagen. Og i 2012 får jeg en lærling.
 
ALLANS AUTO sætter en ære i at kende dig og din bil, så du kan være helt tryg ved altid at få den bedste service og pris.
 
Ved servicetjek og synsklargøring går jeg bilen igennem og aftaler altid med dig, hvad der skal laves, inden jeg går i gang. Samtidig får du en professionel vurdering af, hvad der kan, skal og bør gøres, inden du beslutter dig.
 
 
ALLANS AUTO v/ Allan Søgaard Hansen | CVR: 27693946 | Ringsborgvej 14, Vejerslev, 7980 Vils  | Tlf.: 97 76 79 80